Polar V800
GPS-sportsur

Sp.: Kan du fortælle os lidt om dig selv og din træning?
Sv.: Jeg er 31, en pæn høj alder for en topatlet. Jeg er meget pligtopfyldende, når det gælder min træning. Jeg kan faktisk godt komme til at stresse lidt indimellem. Jeg er perfektionist. Jeg skal hele tiden analysere og overveje ting. Jeg prøver konstant at forbedre min præstation – for der er altid områder, man kan forbedre i skiskydning. Og så er jeg meget omhyggelig. Jeg vil ikke gøre noget, som er spild af tid eller halvhjertet. Jeg har ikke lyst til at se tilbage og så f.eks. opdage, at jeg ikke trænede optimalt sidste sommer. Det er 100 % eller ingenting.

Sp.: Hvor meget træner du på årsbasis?
Sv.: Jeg bruger mere end tusind timer om året på skydetræning. Midt i maj, da jeg forberedte mig til en konkurrence, affyrede jeg 15.000 skud. Jeg træner 4-6 gange om ugen og skyder cirka 100 skud i hvert træningspas. Jeg laver fysisk træning 700 timer om året.

Sp.: Hvilken rolle spiller Polar-pulsmålere i din træning?
Sv.: Min træning er blevet bedre, siden vi begyndte at registrere min puls. Under træning holder jeg øje med min puls, så jeg ved, hvor hårdt min krop rent faktisk arbejder. Jeg træner basal udholdenhed, hurtighed i kombination med udholdenhed og maksimal udholdenhed, og pulszonerne hjælper mig med at træne på den rigtige måde. Min puls svinger fra dag til dag, men ved at måle den har jeg lært min krop bedre at kende. Jeg ved, når jeg er træt eller er på vej til at blive syg. Jeg måler også min hastighed og distance. Og selv en topatlet kan godt lide at gennemgå ruterne bagefter i Polar Flow. Polar-produkterne har sjove funktioner som f.eks. Træningsudbytte. Jeg holder også øje med min puls, når jeg løber på ski, især når jeg er ved at nå til en skydestation. Hvis min puls er for lav, når jeg skyder, kan det påvirke min præstation.

Sp.: Hvordan ved du, om du overtræner?
Sv.: Som regel opdager man først tegnene på overtræning bagefter, f.eks. når man bliver syg. Men jeg har lært at spotte dem, når jeg har trænet særligt hårdt. For eksempel var der en periode sidste efterår, hvor det ikke gik særligt godt. Min træner sagde, at alt så fint ud, men jeg kunne mærke, der var noget galt. Når jeg overtræner, så vil min puls ikke stige. Min aerobe tærskel er 160 bpm, og hvis jeg skal yde maksimalt på skiene for at nå derop, så er jeg overtrænet. Min krop er så vant til hård træning, at det ikke er nemt at spotte en overtræning. Det tager kun et par dage for mig at komme tilbage på sporet, når jeg har overtrænet. Men konsekvenserne kan komme senere, efter nogle måneder, og de viser sig måske endnu senere i træningsanalyserne.

Sp.: Hvilke styrker har du som atlet?
Sv.: Jeg kender min krop, og jeg er ansvarlig.

Sp.: Hvad er det mest udfordrende aspekt ved skiskydning?
Sv.: Sporten er i sig selv en stor udfordring! Man kan altid skyde hurtigere, få bedre teknik og løbe hurtigere på ski. Jeg er vant til at træne meget, og jeg ved, hvad det kræver at nå til tops. Man skal finde den type træning, der fungerer for en selv. For mig er det lange og rolige joggingture.

Sp.: Hvad holder dig i gang? Er der dage, hvor du ikke kan finde motivationen?
Sv.: Ja, den slags dage har jeg også, især når vejret er dårligt. Det sker, at jeg erstatter træningen med en anden aktivitet, men jeg holder aldrig helt fri. Jeg prøver altid at holde fast i det store billede. De små ting tæller, så jeg vil helst ikke fravige min træningsplan, bare fordi jeg ikke føler mig på toppen.

Sp.: Hvordan håndterer du dårlige perioder?
Sv.: Jeg analyserer dem. Som regel kan jeg ikke bare glemme dem. Jeg prøver at finde årsagen og analysere de forskellige elementer.

Sp.: Har du haft alvorlige skader, og hvordan er du kommet videre?
Sv.: Jeg fik en knæoperation i 2009 på grund af en overanstrengelsesskade. Jeg gik til genoptræning i 5 uger, brugte krykker, og jeg kunne ikke løbe eller stå på ski i 3 måneder. Det skulle gå hurtigt, da jeg skulle finde ud af, om jeg ville opereres. Jeg havde kun 12 timer til at beslutte mig. Jeg tog chancen, og det var det rigtige valg. Det var min eneste mulighed for at fortsætte min professionelle karriere, og tingene gik nemmere efter operationen.

Sp.: Hvad kræver det, hvis man vil nå til tops?
Sv.: Du skal tro på det, du gør, du skal være realistisk, og du skal forstå, hvordan forskellige ting påvirker din træning. Alt, hvad du gør, påvirker dig. Så hele dit liv er en del af din sportskarriere. Men der er også et stort hold, som støtter dig og hjælper dig med at nå dine mål.

Sp.: Hvordan slapper du af?
Sv.: Jeg har ikke egentlige fridage – som atlet er du altid på job. Men jeg giver min krop tid til at restituere sig, og jeg prøver at overanstrenge mig selv så lidt som muligt. Jeg sover, læser, strikker og hækler, ordner have og snakker med mine naboer.

Sp.: Hvordan ville din perfekte fridag se ud?
Sv.: Min hverdag er altid planlagt i detaljer, så jeg vil helst ikke kigge på uret i min fritid. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud af byen og bare slappe af i mit sommerhus eller et andet hyggeligt sted.

Sp.: Hvordan blev du cykelrytter?
Sv.: Jeg begyndte min cykelkarriere som dreng, hvor jeg så min far cykeltræne og var med til løb. Så snart jeg havde prøvet at køre selv, vidste jeg, at det var mig. Min far inspirerede mig, og vi deler en passion for cykelløb på tv. Og vi elsker sportens strabadser og skønhed.

Sp.: Hvad er din træningsfilosofi?
Sv.: Når jeg har et mål, bliver jeg 100 % fokuseret på at nå det. Cykling har lært mig at arbejde hårdt for at nå personlige mål. 90 % af dette hårde arbejde ligger under træningen.

Sp.: Hvilken betydning har holdet for en cykelrytter?
Sv.: At være professionel cykelrytter kræver mere end hård træning. Du skal også være en holdspiller og kunne arbejde sammen med andre mod et fælles mål. Jeg kom med på holdet i 2012, og den vejledning, jeg har fået af teamet, har haft stor betydning for mig. De hjælper mig til, at jeg udvikler mig, ikke bare som cykelrytter, men også som person.

Sp.: Hvor meget træner du på et år?
Sv.: Når sæsonen er i gang, går jeg fra løb til løb og træner mellem løbene. Sammenlagt kører jeg omkring 12.500 kilometer i sæsonen. Det bliver til cirka 550 timers træning inklusive træning i fitnesscenter.

Q: Hvordan opdeler du din træning?
Sv.: Det meste af min træning foregår i vinterperioden, når jeg forbereder mig til sæsonen. Når forårssæsonen er forbi, tager jeg en kort pause, inden jeg begynder at træne op til den anden del af sæsonen. I de længere pauser mellem løbene er mine træningsblokke mere omfattende, og træningen tilrettelægges specifikt efter de typer løb, jeg skal køre.

Sp.: Hvordan forbereder du dig til et specifikt løb?
Sv.: Inden Tour de France f.eks. trænede hele holdet højdetræning i Sierra Nevada i Spanien. I en periode på tre uger kørte vi en masse lange træningsture og stigninger i bjergene for at forberede os optimalt.

Sp.: Hvilke resultater er du mest stolt af?
Sv.: Det har været mit mål at vinde Paris-Roubaix, og det opnåede jeg i 2015, hvor jeg også vandt Milan-San Remo. Jeg er generelt stolt af at kunne vise de yngre ryttere, at man kan opnå store resultater uden brug af doping – bare man er målrettet og giver alt, hvad man har.

Sp.: Hvordan bruger du Polar-enheder under din træning?
Sv.: Jeg blev professionel, da jeg var 21, så i årenes løb har jeg lært meget om, hvordan min krop reagerer på træning. Min Polar-pulsmåler hjælper mig med at bekræfte det, jeg mærker, både når jeg træner, og når jeg kører løb.

Sp.: Hvad med efter træning?
Sv.: Jeg analyserer de data, som mit Polar-ur har samlet, sammen med holdets trænere og eksperter. Det er værdifulde oplysninger, som viser, om min træning er på rette vej – og som kan bruges til at planlægge min træning.